Workshops om samtalekultur: sådan forbereder du efteråret

Når efteråret for alvor sætter ind, er klasser, hold og foreninger faldet nogenlunde til. De første uger med nye grupper er overstået, og de små gnidninger er begyndt at vise sig: nogle taler for meget, andre siger næsten ingenting, og samtalerne i pauser og på møder bliver hurtigt til gentagelser af de samme holdninger.

Det er et godt tidspunkt at sætte tid af til en workshop om samtalekultur. Gruppen kender hinanden lige nok til at turde øve sig, men vanerne har endnu ikke sat sig fast. Jeg har som kommunikationspsykolog set, at en øvelse i aktiv lytning gør mest forskel, når den kommer før den første rigtige uenighed og ikke efter.

Mørket kommer tidligere, og mange flytter aktiviteter indendørs. Det giver et rum, hvor man faktisk kan sidde i en rundkreds og tale uden at blive afbrudt af alt andet. Den ro er en reel fordel.

• Nye grupper er stadig åbne for at prøve nye vaner
• Indendørs sæson giver ro til længere øvelser
• Tidlig indsats forebygger fastlåste samtalemønstre

En workshop i at lytte aktivt og tale respektfuldt fungerer bedst, når den får tid. To til tre timer med en pause giver plads til både forklaring og øvelser. Kortere forløb kan lade sig gøre, men så må man nøjes med en enkelt teknik og tage resten op senere.

Rummet betyder mere, end man tror. Stole i en kreds uden borde imellem gør, at ingen kan gemme sig bag en skærm eller en bunke papirer. Er gruppen stor, deler vi den op i mindre grupper à fire til seks, så alle faktisk får ordet.

Aftal på forhånd, hvem der er med, og hvorfor. En skoleklasse har andre behov end en bestyrelse i en forening. Fortæl os, hvilke situationer I oplever som vanskelige, så kan øvelserne bygges op omkring noget, deltagerne genkender, frem for generelle eksempler.

• To til tre timer med pause er et godt udgangspunkt
• Stole i kreds, ingen borde mellem deltagerne
• Små grupper på fire til seks personer til øvelserne

Den første øvelse er den enkleste: en person fortæller i to minutter om noget, vedkommende har på hjerte, og en anden må kun lytte og derefter gentage det væsentlige med egne ord. Mange opdager, hvor svært det er ikke at komme med sin egen mening med det samme.

Den anden øvelse handler om spørgsmål. Deltagerne træner at stille åbne spørgsmål, der inviterer til uddybning, i stedet for spørgsmål, der skjuler en påstand. Forskellen mellem 'Hvorfor gør du det?' og 'Hvad lå der bag dit valg?' er lille på papiret og stor i en samtale.

Den tredje øvelse er uenighed i kontrolleret form. To grupper får hver et synspunkt, de skal forsvare, og så bytter de roller. Det kræver, at man sætter sig ind i den andres argumenter. Pointen er ikke at vinde, men at kunne gengive modpartens ræsonnement, så vedkommende nikker genkendende.

• Lyt og gentag: to minutter uden afbrydelser
• Åbne spørgsmål frem for skjulte påstande
• Rolleskift i en uenighed for at forstå modparten

Inden workshoppen er det en hjælp, hvis I kan beskrive tre eller fire konkrete situationer, hvor samtalen er gået skævt. Det kan være et forældremøde, der endte i skænderi, en generalforsamling, hvor de samme tre personer fyldte det hele, eller en klasse, hvor de stille aldrig kommer til orde.

Tal også med deltagerne i forvejen. Fortæl dem, hvad dagen går ud på, og at ingen bliver tvunget til at udlevere private ting. Tryghed er en forudsætning for, at nogen overhovedet vil øve sig højt foran andre, og den skabes bedst, når ingen bliver overrumplet.

Til sidst bør I afklare, hvem der følger op bagefter. En workshop uden opfølgning bliver let en god oplevelse, der ikke ændrer noget. Udpeg en eller to personer, som minder de andre om aftalerne ved næste møde.

• Beskriv tre eller fire situationer, der er gået skævt
• Fortæl deltagerne på forhånd, hvad der skal ske
• Udpeg en person, der følger op efter workshoppen

De fleste glemmer det meste inden for få uger, hvis der ikke sker noget. Derfor foreslår jeg små, faste ritualer. Begynd møder med en kort runde, hvor alle siger en sætning uden at blive kommenteret. Det lyder banalt, men det flytter fordelingen af taletid mærkbart.

Brug også en fælles aftale om, hvordan I tager uenighed. Skriv tre regler op, som gruppen selv har valgt, og hæng dem synligt. Når en samtale begynder at køre af sporet, kan enhver pege på reglerne uden at pege på en person.

Vend tilbage til øvelserne efter en måneds tid. Ti minutters genopfriskning ved et almindeligt møde er nok til at holde teknikkerne i brug, og I kan se, hvad der er blevet hængende, og hvad der skal justeres.

• Åbningsrunde uden kommentarer ved hvert møde
• Tre fælles samtaleregler, der hænger synligt
• Ti minutters genopfriskning efter en måneds tid

En workshop giver deltagerne et fælles sprog og nogle redskaber, de kan tage i brug med det samme. Den gør det lettere at bemærke, hvornår man selv afbryder, og hvornår en anden holder sig tilbage. Det er en realistisk og målbar forskel.

Den løser ikke dybe konflikter, som har rod i noget andet end samtaleformen. Hvis uenigheden handler om penge, magt eller gamle sår, kræver det mere end en dag med øvelser. Men også da kan fælles regler for samtalen gøre det muligt overhovedet at tage fat på problemet.

Tag derfor workshoppen som en begyndelse. De kommende måneder byder på mange møder, arrangementer og afslutninger, og netop dér får I mulighed for at bruge det, I har øvet. Fortæl os gerne, hvad jeres gruppe har brug for, så vi kan planlægge forløbet sammen.