Hvordan forbereder jeg mig til et interview med en ekspert?

Når vi mødes med læsere, kommer ét spørgsmål igen og igen: hvordan er det egentlig, I laver et interview med en forsker eller en underviser, og hvorfor lyder det ofte så roligt og klart, når det står på siden? Svaret er mindre dramatisk, end mange tror. Det handler om forberedelse, om tid og om, at vi tør lade en pause stå.

Jeg er chefredaktør, og jeg har siddet i mange af de samtaler, som magasinet udgiver under overskriften interviews med eksperter. De samtaler bygger på en enkel idé: vi vil forstå, hvordan mennesker bedst forstår hinanden, og det lærer vi af dem, der har studeret det eller arbejder med det hver dag.

Denne artikel er den anden af tre om emnet. Den første handler om, hvem vi inviterer, og hvorfor. Her tager jeg dig med bag om selve forberedelsen, fordi det er den, de fleste spørger til, og fordi den også kan bruges, hvis du selv vil tale med nogen, du gerne vil lære af.

Forberedelsen begynder altid med at læse det, gæsten selv har skrevet eller sagt offentligt. Det er ikke for at fange nogen i modsigelser, men for at undgå at stille spørgsmål, som er besvaret mange gange. En forsker, der skal forklare det samme for tiende gang, giver sjældent sit bedste.

Derefter skriver vi spørgsmål ned, men færre, end man skulle tro. Et interview på en time kan klare sig med fem eller seks gode spørgsmål, hvis de er åbne. Resten af tiden er til opfølgning, og den kan ikke planlægges. Derfor lader vi hellere noget stå åbent end at fylde manuskriptet.

Anders Kjeldsen, som tilrettelægger magasinets interviews, har for vane at sende gæsten tre emner i forvejen, ikke selve spørgsmålene. Så ved gæsten, hvad vi er nysgerrige på, men samtalen bliver ikke en oplæsning af forberedte svar. Det giver mere præcise og mere levende svar.

• Læs gæstens tidligere udtalelser først
• Skriv fem eller seks åbne spørgsmål, ikke tyve
• Send emner i forvejen, ikke manuskriptet

Det vanskeligste ved et interview er at holde sig selv tilbage. Når gæsten siger noget interessant, trækker man let mod at tilføje en egen pointe. Vi har lært at skrive ordet lyt øverst på notatarket, fordi det er det første, der glemmes, når man bliver optaget af emnet.

Vi bruger gerne korte opfølgninger som hvad mener du helt præcist med det, eller kan du give et eksempel fra en klasse eller et møde. Sådanne spørgsmål er enkle, men de flytter samtalen fra almindelige påstande til noget, du som læser kan genkende fra dit eget liv.

Pauser er vigtige. Mange spørgere fylder stilheden med et nyt spørgsmål, men det er ofte i pausen, at gæsten tænker videre og siger det, der ikke var planlagt. I lydoptagelser kan man høre forskellen: svaret efter en pause er næsten altid mere gennemtænkt.

• Bed om et konkret eksempel, når svaret bliver generelt
• Lad pausen stå i nogle sekunder
• Hold dine egne meninger uden for samtalen

Når optagelsen er færdig, begynder det stille arbejde. Vi skriver samtalen ud og læser den igennem to gange. Første gang for at se, hvad der faktisk blev sagt. Anden gang for at finde det, som en læser, der ikke var til stede, har brug for at forstå.

Vi redigerer for tydelighed, men vi ændrer ikke meningen. Gentagelser og afbrudte sætninger rydder vi op i, mens tvivl og forbehold bliver stående, fordi de er en del af, hvordan gæsten tænker. Før udgivelsen får gæsten teksten at se og kan rette sagligt indhold.

Til sidst tilføjer vi nogle refleksionsspørgsmål, så du som læser kan bruge samtalen i din egen hverdag. Interviewet er ikke færdigt, når vi har fået svar. Det er færdigt, når du har fået noget at tænke over.

Du behøver ikke et mikrofonstativ for at bruge det samme. Ved et møde i foreningen, en forældresamtale eller et middagsbord virker de samme greb: kend lidt til den, du taler med, spørg åbent, og lyt, før du svarer. Det lyder simpelt, men det er sjældent, vi gør det alle tre dele på én gang.

Prøv at tage én samtale i løbet af denne uge og stille kun spørgsmål i de første ti minutter. Læg mærke til, hvad der sker med tonen. De fleste oplever, at den anden bliver mere åben, og at man selv forstår mere, end man havde regnet med.

Hvis du vil se, hvordan det lyder i praksis, kan du læse eller høre de interviews, vi har udgivet i magasinet. De er ikke perfekte, men de viser, hvordan en rolig samtale kan gøre svære emner tilgængelige for os alle.

• Spørg åbent de første ti minutter
• Gentag kort, hvad du har forstået, før du svarer